Oliver Meyer

Psykolog hos Det Eksistentielle Hus

Oliver Meyer

Mit navn er Oliver Meyer. Jeg er uddannet psykolog (cand.psych.), medlem af Dansk Psykolog Forening og tilbyder både individuel terapi, parterapi, forældre-ung samtaler og familiesamtaler. 

Om muligheder for positiv forandring
I terapien kan jeg hjælpe dig med at navigere på nye måder i din tilværelse. Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt og behageligt rum for dig. En samtale med mig vil derfor være en respektfuld og menneskelig samtale, hvor jeg ikke fortæller dig, hvordan du skal leve dit liv, men forholder mig nysgerrigt til, hvordan det er at være dig. Når vi sammen udforsker dit liv og de problemer, du finder dig selv i, kan nye veje åbne sig for dig i situationer, der ellers kan virke fastlåste eller meningsløse.

Høj kvalitet og faglighed
I mit arbejde kombinerer jeg de nyeste psykologiske tilgange med viden fra tidernes største eksistentielle psykologer og filosoffer. Gennem de seneste år har jeg  specialiseret mig i terapi til unge og voksne – og finder stor glæde og mening i at arbejde med begge aldersgrupper. For at sikre fortsat høj kvalitet og faglighed, modtager jeg løbende efteruddannelse og supervision.

Rabat til unge og studerende
Jeg tilbyder rabat til unge under 30 år og til studerende i alle aldre. Prisen for unge og studerende kommer dermed ned på 900,- pr. samtale i stedet for min normalpris på 1100,- pr. samtale. 


Erfaring og terapeutisk tilgang

Udover mine erfaringer som praktiserende psykolog her i Det Eksistentielle Hus, har jeg arbejdet som psykolog i “Helsingung” og som terapeut i Narrative Perspektivers Aftenrådgivning. Gennem årene har jeg opbygget en stor erfaring med håndtering af temaer som stress, angst, selvværd, bekymring, depression, vanskelige relationer, livsdilemmaer, misbrug af rusmidler, ensomhed, præstation, meningsløshed med mere. Jeg arbejder inden for en eksistentiel filosofisk ramme kombineret med erfaringer fra narrativ og systemisk terapi. Dermed kan jeg tilpasse terapien bedst muligt til netop dine behov.

BOOK EN TID
Kontakt

Mail: oliver@eksi.dk
Tlf: 60 90 92 93

Det Ekisistentielle Hus

Gammel Mønt 14, 1. sal
1117 København K