Anders Fogh Jensen

Anders Fogh Jensen

Anders Fogh Jensen (f.1973), er Ph.D. fra Københavns Universitet og Diplomé d’Études Approfondies fra Sorbonne, Paris.

Anders er filosof, forfatter, dramatiker, foredragsholder og filosofisk samtalepartner. Han har femten års erfaring i samtaler, terapi og konfliktløsning og holder i dag filosofiske supervisioner og samtaler. Anders har lang terapeutisk erfaring fra Dispuk siden 2008 og udøver ugentligt supervision og filosofiske samtaler på fænomenologisk og eksistentielt grundlag.



Anders figurerer ugentligt i radio, avis eller TV samt sociale medier, og er en selvstændig filosof, der baserer sig på undervisning og foredrag.



Anders er skaber af begreber, der er indgået i dagligsproget, såsom projektsamfundet og pseudoarbejde. Han er forfatter til mere end et dusin artikler og ti bøger, bl..a. Metaforens Magt, Mellem ting – Foucaults filosofi, Projektsamfundet, Projektmennesket, Pest eller Corona?, Narrative samtaler – Forklaringer fra maskinrummet, Pseudoarbejde. Flere af dem oversat til engelsk og flere sprog.

Som dramatiker har han bidraget til flere stykker og alene til De danser alene, om projektsamfundet (Rialtoteatret 2007).