Jonas Jarlskov
Cand. psych., aut. psykolog.
Supervision (autorisation og andre faggrupper)
Mit supervisionsrum
Min vej ind i eksistentiel fænomenologisk psykologi, filosofi og supervision
Det har altid været naturligt for mig at betragte og forsøge at forstå, hvordan vi mennesker forholder os til os selv og vores omverden. Alligevel tog jeg den “hurtigste omvej” på 10 år som professionel musiker, inden jeg gjorde min uddannelse som psykolog færdig. Faktisk var det mine erfaringer som privat trommelærer, der gjorde det tydeligt for mig, at jeg ville arbejde med terapi og formidling. Jeg fandt stor værdi i at dele tid og rum med så mange forskellige mennesker på tomandshånd gennem flere år – at møde dem, hvor de var og følge dem i deres fortsatte udvikling som trommeslagere og som mennesker.
Der skulle endda endnu en omvej til, før jeg fandt mig til rette som psykolog – nemlig nogle forelæsninger uden for universitetet om “filosofien i psykologien”. På psykologistudiet havde jeg stiftet bekendtskab med narrativ terapi, psykodynamisk terapi, løsningsfokuseret terapi, kognitiv- og metakognitiv terapi. Fælles for tilgangene var, at jeg følte jeg skulle “have en hat på”, for at kunne praktisere dem. Det føltes som en kunstig intellektuel distance mellem klienten og mig. Efter introduktionen til filosofferne Kierkegaard, Nietzsche, Heidegger, Merleau-Ponty, Buber og Sartre, åbnede min verden sig derimod. Jeg kunne med det samme mærke, at hér hører jeg hjemme. Det var som om jeg allerede kendte til det, de formulerede. De satte ord på noget, jeg endnu ikke havde haft ord for selv, men kunne mærke ræsonnerede dybt i mig. Jeg følte mig forstået – og vidste at den eksistentielle filosofi ville blive definerende for min videre færden som psykolog og som menneske. Sådan startede det – og sådan er det fortsat.