Terapi til unge

Terapi til unge

Vi tilbyder terapi til unge i hjertet af København. Vi anbefaler vores unge klienter at vælge vores dygtige psykolog, Oliver Meyer, som selv er en ung psykolog og har specialiseret sig i terapi til unge. Som ungt menneske kan det være rart, at ens psykolog er nogenlunde samme sted i livet som en selv. Det giver mulighed for, at terapien kan foregå mere i øjenhøjde, og at det er lettere at opleve sig forstået. Læs mere om Oliver her.

Stor erfaring med terapi til unge
Vi har mange unge i terapi og finder stor glæde og mening i at arbejde med aldersgruppen. Ungdommen er en vigtig, turbulent, kontrastfuld, spændende og sårbar periode i livet. De fleste unge oplever større eller mindre kriser relateret til selvværd, stress, relationer, overtænkning, angst, depression eller andet. Det kan derfor ind imellem være nødvendigt med professionel støtte og sparring, for at finde fodfæste og lære at navigere i denne foranderlige og intense periode af livet.

Mulighed for rabat til unge og studerende
Vi ved at det kan være svært at få økonomien til at gå op for unge og studerende. Derfor tilbyder Oliver Meyer terapi til unge og studerende for kun 900,- pr. samtale i stedet for sin normalpris på 1100,- pr. samtale. 

Stigende behov for psykologhjælp til unge
Flere og flere unge får i dag psykologhjælp. Det tyder på, at behovet er stigende i nutidens præstationskultur. Samtidig ser vi det som tegn på, at det tidligere tabu omkring at gå til psykolog er ved at blive nedbrudt. Det er blevet mere accepteret at tale om følelser, problemer og kriser – og mange deler de gode erfaringer fra terapien med deres omgangskreds.

Forventningspres og negative spiraler
Mange unge lever i en hverdag præget af ekstremt høje krav og forventninger – både fra omverdenen og fra dem selv. Der skal præsteres i skolen, på uddannelsen, arbejdet og ikke mindst socialt. Det kan være svært at finde tid til åndehuller og ofte resulterer det i en følelse af utilstrækkelighed. Det kan se ud som om alle andre klarer sig meget bedre – især når man spejler sig i glansbilleder på de sociale medier. Fra det perspektiv er en oplagt konklusion, at der må være noget galt med en – og så kan en negativ spiral begynde at tage fart. For nogle unge udvikler det sig til kriser af forskellig art.

Skræddersyet terapiforløb til hver klient
Det er stor forskel på, hvilke problematikker vores unge klienter henvender sig med. Derfor skræddersyr vi vores forløb ud fra den enkeltes ønsker og behov.

BOOK EN TID